Klargøring og innovationer.


Rulleforstaget
Rulleforstag er nyt for mig. Hverken skolebådene eller min afholdte spidsgatter har den slags moderne udstyr, men det har Grinden. Rulleforstag og rullebom. Moderne er vel ikke ordet, avanceret, elaboreret... jeg mener, det er jo teknikker, som har været kendt i henved 100 år.

Så vidt jeg kan rekonstruere af hændelsesforløbet, da jeg riggede Grinden af for vinteren, lod jeg forstaget hænge fast i mastetoppen. Det indtryk forstærkes af, at den nederste del af forstaget var bundet til masten med en sejlsing. Men her til foråret, da masten skulle ud af masteskuret, ja, så var forbindelsen mellem forstag og mastetop væk.

Underligt, for vi er ikke plaget af tyveri i vor havn, Sundby Sejlforening. Der er livsvarig eksklusion for tyveri af en hver art, om det så er en pilsner. Så i hverdagen er det ikke noget, vi bekymrer os om.
Og for nærværende skribent, jo jo, det sker, at der sjuftes lidt, at ting forsvinder ud af øk-systemet på mystisk vis, men alligevel, nej, dimsen, som forbinder forstaget med masten ligger ikke i skuret eller andre steder i min umiddelbare nærhed; den er væk. Simpelthen.

Når man nu er skolet gennem magne år med en gammel spidsgatter, er man vandt til at finde på løsninger. Skuret er fyldt med snedige og underlige dimser og dingenoter, som måske kan komme til nytte en dag, om ikke for en selv så for en af sejlerkammeraterne. Men nej, blandt de 15 vantskruer, jeg har gemt, var der ingen som havde en flaske, der passede til gevindstangen på 14 mm som afslutter forstaget.

Lad mig lige skitsere udfordringen; rulleforstaget er af mærket Profurl. Det var forbundet til mastetoppen med et gevindstykke og et eller andet og fire tokler. De fire tokler indikerer, at der allerede har været en Klarenbergløsning der oppe i en mindre elegant udforming. (Klarenberg er et Sundbyudtryk, introduceret af sejlerkammeraten Peder Spar, og viser til en panikløsning, en løsning i en snæver vending, tit opfølget med et: ”Hvad fanden, det holder min tid ud!”)

Importøren af Profurl holder til i Kolding, og viste sig at vær en hjælpsom herre. Genvindstykket for enden af forliget forbindes til mastetoppen med en vantskrue. Så mig ned til den lokale udstyrspusher Bue Net. Og heldige mig, små 300 kr for en mega stor vantskrue, det var under halv pris af hvad, jeg frygtede.

Og flasken entrede genvindstangen uproblematisk. Det problematiske er, at gevindstykket kun er 15 mm langt, og jeg har jo ikke en kinamands chance at ramme de to borede huller, som har gjort det muligt at sikre overgangen med en split, dersom jeg borer et hul i flaskens genvindstykke. Men en kørner og smadre gevindet, så forbindelsen ikke kan arbejde sig åbent, det er vist løsningen.

Nå, så vidt, så godt. Næste opgave er så at fæste vantskruens gaffel til beslaget i mastetoppen. Her må en sjækkel og en låsemutrik være løsningen, og så henstår det kun at sikre, at forstaget har den rette længde; 1122 mm ifølge de tekniske specifikationer.

Os lidt krukkede sejlere bruger ikke Vindex. Så der kommer en klubstander i mastetoppen. Jeg tror ikke, jeg monterer en VHF antenne, selv om alt isenkrammet er der oppe, så nær som den hvide pind.

Fald er af wiere med en indsplejset tovende. Når sejlene er sat, er al spænding i wierene, så de lidt slidte tovender handler kun om æstetik. Næste år kan det ske, at jeg skifter wierefaldene ud med de nyudviklede tovfald. Men så skal jeg nok ind og skifte hjul i mastetoppen, og det er knapt umagen vært.

Ellers er det rutine, det som er gjort med masten; vask, en eller anden overfladebehandling, glidemiddel i hulkælen. Brunhilde har jo rullebom, så det er vigtigt, at al friktion minimeres.



Ellers?
Ahh ... et par tre detaljer før søsætning:

Søventiler

Grinden har rigtig mange søventiler. To af dem har en særpræget placering; vandet kommer ud mellem ror og skrog! Nu fortæller Grndeklubbens anvisninger, at ventilerne er af god kvalitet. Men selvfølgelig skal der kravles rundt med en lommelygte i munden, messingbørste og et passende brutalt sindelag. Bevares, lidt grønne var de da, men da det grønne blev børstet væk, så de helt fine ud. Spændbånd og slanger havde det også fint. Men det er da utroligt, at konstruktøren har placeret to søventiler ovenfor hinanden helt agter; en for afvanding af dæk, den anden for cockpittet. Jeg ville nu have slået nogle af dem sammen. Men det bliver, som det er.

Skrueaksel og pasfedre

Skruen på Brunhilde er en traditionel 3 bladet sag. Godt tæret i overfladen, må håbe den holder nogle år. Men den var løs på skrueakselen. Og så er det, at udfordingerne med gamle både melder sig. På et eller andet tidspunkt har en eller anden byttet den oprindelige skrue ud med en anden knapt så oprindelig. Noten i skrueakselen er bredere end noten i skruen. Så Pasfedren eller hvad den nu benævnes, den der pind i notstål, har arbejdet frem og tilbage i noten i skrueaksen og slået den lidt ud af facon.

Heldige mig, jeg havde fået et kraftig stykke rustfri stål op under neglerne en gang... inde i det stykke lå der lige den der pasfedre, jeg skulle bruge. Blot noget med en fil og en vinkelsliber, OK i omvendt rækkefølge, og en nedstryger, og så fjerne alt det, som ikke er en pasfedre. Der var en hel del rustfrit stål, som ikke skulle blive til Grinde.
Af forskellige omstændigheder, distraktion og almindelig udugelighed, kom jeg til at måtte lave to forsøg, med en lille skade i fingren pga vinkelsliberen til følge. Det sidste for søg lykkedes, så nu sidder skruen godt fast i akselen.

Prædikestolen

Til trods for min behændighed og sagnomspundne held, var jeg lige ved at ramle i karret her sidst på året. Søgelænderet på Grinden er voldsomt højt. For højt. Og i stedet for at beskytte mig, var det årsag til, at jeg var ved at ramle over bord, da jeg skulle i land med en hynde i favnen.

Så søgelænderet skulle modificeres. Men en smed skal have 3000 kroner for at krølle røret og svejse det sammen igen, foruden at det ikke er smukt, designmæssigt. Så jeg fandt på en løsning:

Den fremmeste del af det øverste etage af gelænderet skæres af. Så står jeg der met et bugtet rør, 25 mm i diameter.
Nu har jeg adgang til en drejebænk, så jeg drejede to sylindere, som passede ind i rørene. Når jeg satte den afsavede stump på, kunne det dreje, så jeg havde lavet mig en låge af en slags. Lidt filen og saven, og det afsavede stykke lagde sig pænt ned på sylinderen. Et par tre småting, og anordningen fungerer storartet. Umiddelbart kan man ikke se, at søgelænderet er modificeret, og det er nemt at håndtere. Den nærmere tekniske beskrivelse skal ledsages af tegninger eller fotos.... kommer senere.
  

Bundmaling og skrog

Bunden var ikke køn. I mange år har den forrige ejer blot plettet og kommet mere bundmaling på, uden at slibe af. Så nogle steder var der regulære kagmer med gammel maling, andre steder slog bundmalingen fra. Så... låne klubbens slibemaskine med støvsuger og gå i gang fra en ende.

Det der med en tung slibemaskine påmonteret en laaaang støvsøgerslange er ikke nogen fornøjelse taget de stride arbejdsstillinger i betragtning. Ja, men du milde..., men det er jo ikke noget at gøre, og jo da, man bliver jo færdig, forbrug 20 skiver, nummeret efter havefliser, 40, og smerter nye steder hver dag.

Kølen er en udfordring for sig. Og jeg har kvajet mig. Jeg troede, jeg kunne slibe den gamle maling, herunder epoxy af. Det kan man ikke. Man kan slide epoxyen af med en vinkelsliber. Og for at det ikke skal være løgn, der er to lag med et lag rust i mellem. Så det tager tid, en 20 timers tid, vist det kan gøre det. Og det bliver jo ikke godt.

Jeg burde have bestilt sandblæsning, men man ved jo ikke det, man ikke ved, før man ved det... og det ved man for sent. Men men men... nu sliber jeg det rent, så, når jeg skal i gang med epoxyen, skal et stykke slibes, tørres med ceolosefortynder og males... et lille stykke ad gangen. Og alligevel maler vi jo ikke for evigheden. Det er klart, rusten vil slå ud og jeg må slibe og plette... Sysifosarbejde, men jo til at håndtere...

En af naboerne brokkede sig over støvgenerne fra mit slibe-slide-projekt. Det kan jeg godt forstå, det burde have været gjort i vinter. Mens de andre både var dækket af presenninger. Så jeg riggede op et skjørt omkring båden, i læ side, og det hjalp. Det bevidner i et hvert fald min gode vilje.

Men arbejdet er gået lidt i stå her i påsken. Vejret er for dårligt.

Min lokale pusher,- Fin hos Bue-net-, mente, jeg burde male hele undervandsskroget med epoxy. Mange penge, stort arbejde, og, kom jeg heldigvis i tanke om, slettes ikke påkrævet. Så jeg nøjes med kølen. Og han havde et godt råd, den der polermaskine, jeg købte hos ham til 500 kr, og ikke hos Onkel Harald til 200, den kan man hænge i en elastik, så skal man ikke bruge og belaste alle de der små muskler i nakke og ryg. I et hvert fald ikke så meget, som man ellers godt kunne komme til.

Så foreslog han forskellige kemiske produkter til polerarbejde..., noget til fejlfarver, andet til at slibe med, og endelig voks. Der er et apr skader i gelcoaten, en ved badestigen agtentil og en ridse... småting, men mon om lidt epoxy ikke kan gøre det. Så må jeg finde ud af pigmenter...

En helt ny verden for en gammel spidsgattesejler.

agterstagsstrammer

Agterstagsstrammeren er fikset.

Her følger arbejdsprocesserne:

Baron agterstagsstrammeren virkede ikke på Grinden. Svejven resulterede ikke i noget, agterstaget blev hverken strammere eller slækkere, o ghvad værre var; forliget kunne ikke tottes op. Og da jeg løsnede de fire små skruer og åbnede for mekanikken, var det åbenlyst, at alt, som kunne være galt, var forkert.

Tandhjulene kammede over, eller rettere, de nåede ikke hinanden. Tænderne var slidt ned, simpelthen. Men tryklejet var også helt opløst i fedt og rust. Kuglerne i lejet var der ikke længere. Og de små stifter, som holder det ene tandhjul til en cylindrisk snegl, som igen trækker en gevindstang og i gennem agterstagsstrammeren, de stifter var også rustet væk.

En ny agterstagsstrammer koster over 4000 kr. På Grindeklubbens hjemmeside er der et forslag om renovering, at svejse tænder på tandhjulene. Men skaderne var mere omfattende end at det ville være tilstrækkeligt, så jeg måtte have hjælp.

Og hjælpen var lige for, i kommunens ældrecenter er der en smedegruppe, hvor to rutinerede pensionerede smede hjælper os andre med, hvad det nu måtte være vort smedebehov måtte være. Nå ja, og en lille fiks detalje; Baron er britisk, altså tommer og ikke millimeter. Men heldige os, Onkel Harald Nyborg har en billig samling umbraconøgler, som passer til de små skruer.

Først renoverede vi tryklejet. Renset det for rust og fedt, og knuste nogle kuglelejer ingen havde brugt for, så vi fik en håndfuld kugler, som passet tryklejet.

Dernæst ville vi sætte tandhjulene i forbindelse med hinanden igen. Det ene tandhjul er fikseret i omdrejningslejet omkring vejven, så det kunne ikke flyttes. Det andet, tandhjulet som trækker sneglen omkring gevindstangen, kunne sænkes, dersom sneglen blev gjort kortere. Så op i drejbænken med den og fjerne 11/2 mm af cylinderen, og så finde et stykke rustfrit gods, som vi drejede til en skive, som gevindstangen kan gå igennem, og som ligger ovenpå tryklejet. På den måde når tandhjulene hinanden igen.

Tandhjulet, som manglede stifterne til at fiksere det til sneglecylinderen, fik to nye stifter; betonsøm klippet af i passende længde.

Vi renoverede også lidt på agterstagsstrammerens eksteriør. Der var mange slidmærker og ridser, så op i drejebænken med de to rør. Rørene og boksen, som det mekaniske er i, er desværre ikke lavet i rustfrit stål, men af en bronzelegering. Så måske må hele apparatet sendes til fornikling.

Skulle det vise sig at tandhjulene kammer over, må jeg finde en forhandler af tandhjul, og så flytte vor til lejeligheden fremstillede 11/2 mm skive fra tryklejet til under cylindersneglen, længere er den ikke. Og en kraftig vantskrue med lidt kæde må vikariere for den fine Baron agterstagsstrammer.

Og hvorfor en Gridne?

Grinden, en sejlbåd.

Vi har købt en Grinde. Ja, men det er da formidabelt, hvor stor en så lille båd er. Den er faktisk ikke meget længere end min gamle spidsgatter, og alligevel er det en helt anden slags båd. Nå, men lad mig begynde med hvilke overvejelser, som lå til grund for den drastiske beslutning?

Min Hansen 30 kvadratmeter spidsgatter er over 70 år og jeg har haft den siden midt i 80´erne, altså i over 25 år. Og jeg har lavet rigtigt meget ved den, noget fornuftigt og godt, andet knapt så vellykket. Den har da også været langt omkring, som Sankt Pedersborg, selv om de fleste ture har ligget indenfor Middelgrunden og Nordrer Røse fyr. Her i sommer var min kammerat og jeg i Marstrand, det blev desværre ikke til Oslo. Forkert vidnretning, for lidt og for meget luft, og så rak tre uger ikke til mere. Men det var da også et dejligt togt.

Set i bakspejlet begyndt procesen med ny båd her i foråret. Jeg stod op på Claus Pipens stige og hyggesnakkede, da jeg fik øje på et voldsomt skib, en Grinde. Vi snakkede lidt om den, men jeg husker ærligt talt ikke, hvad vi fandt ud af.

Fruen her hjemme skulle egentlig med i den Götteborgske skærgård. Så i forberedelserne skulle hun ned under og arrangere et eller andet. Da hun kom ud igen, proklamerede hun, at hun var for gammel og båden for lille.

Og os to folkepensionister måtte sande, at Mettebåden er simpelthen for upraktisk til at tage på togt med. Vi sidder dårligt nede om le, og alt vedrørende forplejning er besværligt. Der er heller ikke stueplads til tøj og personlig skrammel, det hele sejler i rod og forvirring, vist man ikke udviser det største oprydningstallent.

Min kone føler heller ikke, at den er tryg under småblæsende omstændigheder. Det er ikke til at undgå, at røgvand og sprøjt vælter ind over os i cockpittet, sådan er det jo med de mindre både.

Så skal hun med, fruen altså, handler det om en større båd. Og skal jeg på togter, og ikke være begrænset til små hyggeture i nærområdet, ja, så skal det også ske i en større båd.

Nå, det er nu ikke kun togter, det handler om. Mettebåden er upraktisk som tilholdssted, når vi er i havnen. Det opdagede vi for alvor, da vi kravlede ombord på en Storbro 34, en kolossal motorbåd. Ja, men hvor var der plads alle vegne... , men en sådan båd er bare dyr. Dyr at erhverve, dyr at holde og ikke mindst, vildt dyr at bruge... den drikker diesel. I store mængder. Over 10 kr. for hver 2. km. eller hver sømil vi sejler... , men pladsen... Vi opdagede, at en båd kan være meget andet end en trang spidsgatter. Nå ja, tanken var, at vi skulle sejle på kanalerne i Europa og så kolonihavehusfunktionen i vor hjemmehavn. Men en stor motorbåd er ikke det, vi skal have.

Ret beset har jeg slettes ikke været interesseret i større båd før. Når kammeraterne erhvervede sig en 27 fods båd, stod jeg tilbage med fornemmelsen af, hvad fanden det nu skulle være godt for. Dyrt, besværligt og på havet er alle både små. Og Mettebåden; sød, smuk og uhensigtsmæssigt.

I Torekov kom vi til at ligge ved siden af en Grinde. Vi var blæst inde, og det gav en jo lejelighed til at se nærmere på den der skøjte. De var tre voksne og et barn ombord, de havde et velfungerende cockpittelt, og de var vist ikke generet af at være indeblæst. Plads nok, faciliteter til fornuftig madlavning... hummm. Og der hun lå, var hun stor, mægtig og på sin helt egen måde, rigtig flot. Modernistisk funktionel og usentimental, faktisk det modsatte af min søde spidsgatter.

Den næste konfrontation, med at jeg var vokset fra min spidsgatter, skete, da en venlig herre inviterede min kammerat og mig til spisning ombord i hans Hallberg Rassy, 29 fod. Ja, men det var nærmest et chok at komme ned i salonen. Bekvemt, rart og rigtigt praktisk. Han havde tilbredt en tre retters gourmet-middag, og det var jo en fornøjelse. Og jeg konkluderede for mig selv, at det var den størrelse båd, jeg måtte få fingrene i.

Så kikke på internettet, da togtet var overstået, kikke på en Grinde i Ishøj. Illelugtende, forsømt, men med et godt potentiale. Skal se, om jeg kan redegøre for, hvad Grindens stærke sider er.

Umiddelbart fremstår den som et fuldstændig konsekvent stykke modernistisk dansk design. Glasfiber og polyester, aluminium, rustfrit stål, kun lidt ubehandlet teak på sæderne i cockpittet, en rorpind i teak, - pind er næsten et misvisende ord, rorpinden er et ordentligt stykke træ, massiv. Nedgangen til bådens indre er garneret med to ubehandlede teaklister.

Bred, mægtig, den forekommer meget større, end den egentlig er. Dækket er bredt, masser af plads til at bevæge sig på, bløde kurver, som giver nye trædeflader, når båden smider kindet til. Der er absolut ikke noget pynt på båden, ingen dekorationer, lir, snedkerfryd, lakeret mahogni, messing, bronze... ingenting. Peder Bruun har ikke prøvet at give sine hvalbåde et quasimaritimt look. Modernistisk, funktionalistisk og dristigt flot, det er hans hvalbåde. Butte forstævner, og Grinden har så et næsten rundt agterskib i dækshøjde. Og et voldsomt fribord. Vandlinjen er ikke overvældende, nærmest som den til en Spækhugger, men så vælter skibssiderne ud og giver et overvældende volumen i skibet, og et formidabelt løft, når hun smider kindet til.

Grinden er tegnet til stort vand, til hav, til togter ud over vidderne.

Cockpittet har to bænke, afstanden passer til en sejlbåd. Man kan stemme i mod, når båden krænger. Man sidder knapt så dybt i cockpittet som i de gamle spidsgattere. Men sidedækket er bredt, omrandset af et søgelænder, så cockpittet føles helt ok.

Storskødet er specielt. Skødningen foregår på ruftaget og storskødet går så gennem bommen og ud ved bomnokken. Det giver plads i cockpittet, bænkene er omkring 180 lange. Det er så indrammet af et voldsomt søgelender agtentil, og almindelige sceptre og wire fremefter.

Søgelænderet giver så anledning til at placere en planke tværs, helt agter, og så kan man sidde højt og se hen over skibet.

Der er kun stuverum under halvdelen af barbord kistebænk. Næsten en meter dybt. Vi kalder den for ”kælderen”. Men det er rigeligt med plads, og rummet fortsætter ind under dørken. Ikke særligt overskueligt, men der er plads til fendre og fortøjninger og det, man ellers har i kistebænker.

Ned under dæk møder vi plads, oceaner af plads, effektiv plads. Et kortbord til styrbord med eltavle, GPS, radio og alt som hører sig til moderne havsejlads. Godt nok er siddepladsen ved bordet lidt ubekvemt, for i stedet for en rygstøtte er der en bred åbning til hundekøjen. På barbord side er der et pantry. Skabe, vask, kogeplads, køleboks, masser af plads taget i betragtning, at vi er ombord i en båd.

Salonen er helt traditionelt med en sofa/ køje på hver side af et bord i skibets længderetning. Masten går ned i bordet, og står på kølen. Betryggende. Bordet er faktisk lidt for stort, for det kniber med funktionaliteten, når man skal sidde ned og trække i sejlertøjet.

Utraditionelt er det så til gengæld, at der er to køjer til i salonen. Over sofaene og ude i borde er der to køjer med slingrekant, så den sovende ikke ramler ud af sengen. Fire køjer i bredden! Så nu er vi så konfronteret med 5 sovepladser, og det er vist det, der er plads til i cockpittet. Vel, fire i cockpittet, og det er allerede lidt trangt.

Et skot lukke for et wc på styrbord side og et vask med skabe til bardbord. Og toilettet er så i åben forbindelse med forskibet. Umiddelbart fremstår forskibet som en stor soveplads med bred køje, altså plads til yderig 2. Men 7 sovepladser... der er ikke plads til 7 mand i cockpittet, knapt nok rundt om salonbordet heller. Nej, forskibet er en sejlgarderobe, der er plads til en farlig masse udstyr... og ja, man kan også sove der, men så bliver man godt nok involveret i sejlerkammeraternes tarmfunktioner.

Under dørken i cockpittet ligger der en lille maskine. En Volvo eller en Buhk... 10 eller 20 hp..., i dag ønsker sejlerne nok 20 hp. Men i praksis skal maskinen hjælpe til i vindstille og i en havnemanøver... så er 10 hp alt rigeligt.

Båden er solidt bygget, og ifølge bådanmeldelserne og tekstene på internettet, er osmose en by i Rusland i forhold til grinder. Betrykkende. Forankringen af kølen er bundsolid, riggen er kraftig, 6 mm wire, pænt dimensionerede vantskruer, og det er iøjenfaldende at båden er bygget for sejlads, og så kan man forresten også være i den.

Tre luger giver lys nedenunder, den fjerde luge er helt fremme i forskibet, nok tiltænkt en gast, som kan skifte forsejl uden at våge sig ud på dækket. Andre vil måske opfatte det som en ankerbrøn. Rufsiderne er så skrå, at vinduerne slipper masser af lys ned i salonen.

Vi var solgte. Ikke til båden i Ishøj, men til konceptet for Grinderne. Informationerne på nettet virkede bare endnu mere stimulerende; velsejlende, stiv, tåler en masse vejr... faktisk en af de mest vellykkede både i sin klasse.

Vi fandt vort skib i Lynæs. Jo, bevares, båden er fra 1975, nummer 50 i en række på over 500 skibe, sejlnummer DEN 713. Familien, som har haft den, har passet godt på båden. Original indredning, løbende reparationer og vedligeholdelse, nye koøjer, og en hel del konkrete planer for det, som burde skiftes ud og ordnes. Overbevisende. Under hundekøjen var der monteret et køleskab. Og så er der rullegenua og rullebom.

Umiddelbart var jeg ikke begejstret for rullebom. I Torekov betragtet min kammerat og jeg et par havarier ud i rulleri..., men ved nærmere eftertanke, det var netop ikke en rullebom, men en rullemast. I bommen er alt nemmere at håndtere, man har det hele i gribehøjde. Og sælgeren var meget begejstret... så jo jo, fine sager. Nettet formidler også positive erfaringer med rullebom.

Der er muligheder til innovationer og modifikationer. Nu skal man jo være forsigtigt, fordi Grinden har jo fungeret i mange år, og den originale aptering er vist helt ok. Men men men...

Båden i Ishøj havde indrettet skabe i styrbord overkøje. På netter er der mange billeder, som viser, at det fungerer fint. Skabet yderkant placeres, så der en hylde foran,- fikst. Det haster ikke, men er oplagt en mulighed.

Vi skal have en lille kortplotter til navigation i skærgård. Og nok et tv, fladskærm....

Den båd, vi har købt, har ikke sprayhood og kaleche. Det skal den få. Og der er masser af idéer på Grindeklubbens hjemmeside. 20000 kroner for de to stykker tekstil og aluminiumstænder,- det må kunne laves billigere.

Vor Grinde hedder Brunhilde. Den forrige ejers forældre gav den det navn, de var vist glade for opera. Og navnet er da sjovt... Skibets designer ligger indsvøbt i navnet: Bruun, Peter Bruun. Dernæst er en operadiva, en sand kropsdue med et mægtigt bryst, et korpus, som kan bære... ikke en helt skæv metafor for båden. Hun, Brunhilde, var en valkyrie, som bragte døde krigere hjem over havet. Så jo jo, associationerne fejler ikke noget, selv om vi knapt nok kan relatere os til døde krigere. Så vor Grinde forstætter med at hedde Brunhilde.

Skøjten skal hjem til Sundby. Selvfølgelig er der fortsat tusinde ting, som skal ordnes, blot for at nævne nogle; hovedskottets garnering er taget af og sendt til bådsnedkeren for ny finering,

dieseltanken er erstattet midlertidigt af noget, som lækker diesel, elsysteene er ikke helt færdigmonterede, wcét er heller ikke ganske færdigmonteret, generatoren på motoren fungerer ikke... jo jo, ting driller, når man skal renovere og reparere.

Grinden bærer præg af, at hun ikke har været i kærlige hænder de sidste mange år. Mange mangler, defekter og skavanker, men ikke noget, som ikke kan ordnes.

Det viser sig at agterstagsstrammeren er defekt. Uheldigt, for så er forstaget heller ikke stramt, og bortset fra manglende sejlegenskaber resulterer det slække forstag i, at det er tungt at rulle genuaen ind. Agterstagsstrammeren er en dyr sag, vist vi ikke finder en smed, som reparerer den slags. Det gør måske TD-montering i Dragør. Vi håber.

Spilaflasterne er heller ikke for gode. Umiddelbart troede jeg, at det var fordi, jeg ikke viste, hvorledes de skulle betjenes. Men ved nærmere eftertanke; hvor svært kan det egentlig være; en arm man fører frem og tilbage, og en knap man trykker på? Det viser sig så, at aflasterne er trætte efter mange års brug. Måske kan de laves, men jeg har fået tilbudt nogle andre af samme mærke af en sejlerkammerat.

Op på ruftaget er der monteret et spil, som er defekt. Nu er det spil nok ikke i brug med rullebom og rullegenua, så jeg er mest indstillet på at bare lade det være indtil vidre.

Og dieseltanken lækker... gyseligt. Ejerens kæreste forsøgte at erstatte den gamle tank med en til påhængsmotorer, men det fungerer slettes ikke. Der kommer en ny tank på en af de nærmeste dage. Og det bliver dejligt, fordi den midlertidige løsning lækker diesel, en gyselig stank nede i salonen.

Og skottet mellem cockpit og salonen ser herrens ud, forfærdeligt. Umiddelbart ville jeg have malet det, men sælger har sendt skottet til bådsnedker, og der kommer ny finer på skottet. Døren bag wc´et er også sendt til bådsnedker, forskellige justeringer pga det nye kumme. Et par steder er finerer ødelagt i pantry og wc-afdelingen, men mon om det skulle være det store at ordne det?

Komfuret er ikke i orden. Gasinstallationen er ulovlig, flasken står i et skab uden udluftning ud af skibet, komfuret har ikke ophæng og der er ikke slingregrej på det. Så nyt komfur. Der er faktisk tusinde detaljer og større ting, som skal ordnes. Nå ja, blandt de større ting; en ny rullegenua med indhalerliner. Ledehjulene til indhalerlinen er slidt totalt i stykker, og det er nødvendigt at bruge spillet for at rulle genuaen ind. Det er ikke acceptabelt, så nye hjul om sceptrene, en måde at fiksere indhalerlinen og en bedre bane for indhaleren vil hjælpe på det.

Der er en Whalerpumpe ombord. Den betjenes fra cockpittet, men jeg ved ikke, hvor indtaget er. Det er så en af de mindre opgaver. Skroggennemføringerne ser ok ud, men også de skal underkastes en nærmere inspektion. Man har jo hørt så meget.

Men desuagtet disse mangler, skøjten skal hjem til Sundby, og jeg aftalte med tre af mine sejlervenner, at de skulle hjælpe mig; Ulf, en ungdommelig fyr på 80, Svend, nok en frisk fyr i 70érne, Svend Erik som kun er 67 eller noget sådant og mig selv, nyslået folkepensionist. Og vi taler om medium oktober, omkring 10 grader, sol, regn, 5-6 meter vind, og en seriøs byge ud for Vedbæk. Nattemørke i et par timer. Og typisk for en sådan tur; havnelodsen, som lå i Brunhilde, var der ikke længer. Nok smidt ud, fordi den var for gammel. Navigationsliniealen havde forputtet sig, blyanten ligeså, men vi havde dog en kuglepen. LED- lampen var vist heller ikke mønstret på. Skibets kompas var medtaget af mange års ultraviolette stråler, det kunne aflæses i dagslys, men med nattelys var det totalt ubrugeligt. Nå, vi havde så til gengæld søkort, et var et oversigtskort, og pejlekikkert, og vi kendte farvandet mellem Lynæs og København helt godt, sådan da. Måske et par detaljer omkring indsejlingen til Gilleleje, men ellers var der vist ikke noget at bekymre sig om.

Vi hilste lige på hinanden med en Nielsen, og gik i gang med at gøre skuden klar. Vi havde glædet os til at sætte spiler. Den så fin og frisk ud, barberhal skulle lige improviseres. Men nej, det viste sig at spilerfaldet ikke var monteret. Synd. Så ingen slædesejlads for os denne gang.

Maskinen startede upåklageligt, sådan da, nok lidt luft i drivstofsystemet, men den startede, og vi dampede ud fra Lynæs, satte sejl, rullegenua af Furlexmærket, sejlet lidt slidt. Storsejlet ligger i en Sailtainer, rullebum, og gik pænt op. Fint friskt sejl.

Roret overraskede os alle. Absolut ingen modstand, båden er overhovede ikke le- eller lugerrig. Det er selvfølgeligt også et spørgsmål om lateralplan og sejlenes,- og mastens position langskibs. Men Grinden har et spaderor med en finne foran, velkonstrueret.

Forplejningen på en sådan råkold efterårsdag er vigtigt; sild, paté og ost. Øl. Kaffe og højt humør.

Det er jo dejligt med plads i pantryet, nå ja, nok en Klarenberg; gaskomfuret var ikke beregnet til brug under sejlads. Køleskab under hundekøjen, storartet. Mandskabet kunne få mælk i kaffen. Maden holde sig. Dejligt. Skrællepose, selv skrælleposen har en fast plads under køkkenvasken. Der er plads til alt i god og overskuelig orden. Vi havde godt nok ikke porcelæn endnu, -det kommer-, men plasttallerkner kan da godt bruges. Men niveauet ombord på Brunhilde er, at der skal være porcelæn og glas, ikke campingstandard plast.

Oktobersejlads er en kold oplevelse, men i godt selskab på en skøn skude er det nu til at holde ud. Og ind i mellem kunne en jo kravle ned under og varme sig med at kogle lidt te eller kaffe til kammeraterne. OK, ingen slingregrej endnu, men også det kommer en dag.

Vi gik ind i Gilleleje i mørket. Egentlig ville vi gene til Helsingør, men Gilleleje var nu heller ikke at foragte. Efter lidt diskussion om havnefyrene og havnens beliggenhed i forhold til kysten stod vi ind ad indsejlingen og fandt os tilrette i fiskerihavnen, op ad et projektskiv. Nå ja, rullegenuan var vildt svær at hive hjem på rulleforstaget. Det viste sig, at rullerne, som leder rebelinen, er slidt helt ned, så hjulene ligner D´er og ikke trinde Oér. Så de må skiftes snarest. Det bliver til Scheafers hjul, som monteres rundt om sceptrene og på den måde kommer rebelinen udenom søgelænderet. Så skal jeg blot finde en måde at fiksere rebelinen, for, som det er nu, en ukurant blok med tre hjul og et frølår holder ikke. Nå, men vi stod altså ind gennem havnehullet i Gilleleje og fandt et hjørne, hvor vi kunne ligge. Landstrøm og gang i varmeapparatet, det forberedte aftensmåltid: laks, kylling i peanutbuttersauce og så blev der ikke til mere, pandekagerne glemte vi alt om.

Da Svend Erik skulle sætte storsejlet, plidrede jeg om, at nu var der ikke problemer med at faldet fiskede. Det var et evigt tilbagevendende problem på min spidsgatter. Og lige som jeg sagde det, fiskede faldet i agterstaget, noget så voldsomt. Omkring en halv time tog det at rede tråderne ud. Og så var det med Kronborg om styrbord og ned gennem Sundet. Modstrøm og ferjer, men vi kom rundt uden at genere nogen. Og så var det nordspidsen af Hven, vi kunne holde på. Da vi kom fri af Hven, rummede vinden, og et gigantisk bygesystem tårnede sig op over Sjælland. Vi diskuterede frem og tilbage, om vi ville gå fri. Det gjorde vi ikke.

Vinden var heftig. Det er ikke til at sætte tal på den, men genuaen blev rullet næsten helt ind, det stod nu ikke særligt kønt, dækket blev trukket ned under, men det føltes nu trygt og sikkert alligevel. Og selv om bølgerne forbavsende hurtig var helt voksne, gyngede Brunhilde ned gennem Sundet ubesværet og smukt, ikke en dråbe røgvand kom ind over cockpittet.

Bygen varede ikke længe, små 20 minutter vil jeg tro. Og så kunne vi rulle genuan ud. Mørket faldt på, men vi kender farvandet omkring Middelgrind og Sundby som vor egen baggård... Så vi morede os med at identificere lys. Og der er mange lys der ude... også baglygter på biler og lyskurve, gadebelysning og jeg skal komme efter dig... masser. Klubbens overretlys er for kraftigt, vi bliver jo helt blændet. Til gengæld blænder fyret ved badeøen ikke, Københavns Kommune kan ikke finde ud af at ordne det. Og det er for dårligt. Selvfølgeligt kan en Grinde komme gennem vort havnehul, men sådan føltes det ikke, da vi dampede ned gennem renden for motor. Og vi fandt en plads, der er ikke mange pladser over 312 i SSF, men vi kunne jo nøjes med en.

Der er fortsat tusinde ting, som skal ordnes;

En split faldt ud af en bolt, som holder det der stykke isenkram...agterstagsstrammeren, pudsigt. Og efter en lille tur på Sundet her søndags hang barbord undervandt og dinglede... nok en split havde forladt dens position her i livet.

Splitter en i øvrigt en af de ting, jeg tager meget alvorligt. Et skøde eller en anden snor som fisker i en split og trækker den ud, det er for dumt. Men den slags hændelser er symptomatisk for uheld. Det begynder med en bagatel, som udløser en kede af hændelser, som så tilsammen er en ulykke, som en mast, der dejser over bord, en brand, båden ramle ind i molen ved afgang fra en havn eller en mand over bord. Så splitter, de skal bare tapes. Og ikke noget med at bruge gamle splitter, som ikke lukker om sig selv.

Jeg har så lært, at der findes et beslag, som klipses om vantskruens flaske, og som har en lille stift gennem hullet, som ellers sikres med en split. Men de koster 30 kr. styk, og der går 2 på hver vantskrue.

Og på den samme tur viste det sig, at der ikke var mere strøm på akkumulatoren. Så vi måtte gå ind i Nordre bassin for sejl... lidt trangt, men Claus klarede det overbevisende ved roret.

Rig

Den stående rig er gennemgående OK. Akterstagsstrammeren er defekt, men jeg tror den bliver ok her den 28.2. Den er lavet på smedeværkstedet i Widargården.

Det lille hjul på babystaget skal males med latexmaling, en gummibelægning.

Den løbende rig er knapt så intakt. Må vist se nærmere på faldene og rebelinen på rullebommen.

Rebelinen til rullefokken skal også have et forankringspunkt ved cockpittet, frølår eller en spildaflaster. Jeg har skiftet ledehjulene ud med tre nye, som løber omkring sceptrene, meget fornemt.

Storskødet skal også have en mere hensigtsmæssig gang. Men det betinger nok et Hansen spil.

Rullebommen er heller ikke tilfredsstillende endnu. Bommen skal nok løftes en anelse, for at forliget skal lægge sig hensigtsmæssigt, og ikke optage for meget plads i bommen. Og så er spilaflasterne bare ikke venner med mig. Så jeg har taget et af, for at rådføre mig med den lokale pusher ud i bådudstyr, Finn hos Bue Net.

Søgelender

Søgelænderet skal kunne åbnes med en syning i snor og ikke med en wierstrammer, som kræver værktøj. Er uheldet ude, skal mandskabet ikke drøne rundt efter værktøj. Men som Claus Pipen siger; ”Det er forbudt at falde i vandet.” For med Grindens fribord er det ikke sådant lige at komme ombord igen.

Renovering

Mine opgaver er så at sikre de tyndslidte teaklameller på kistebænkene i cockpittet. Jeg har tilvirket nogle understøtter i egetræ som en interimistisk løsning.

Og så skal jeg lave teakdørke ved nedgangen til ruffet, omkring pantryet og kortbordet, og ved wcét. I pantyet demonterer jeg så propangastkomfuret og monterer et med små gasflasker, flaskerne indeholder så lidt gas, at de ikke udgør et sikkerhedsproblem.

Sikkerhed

A pro pos sikkerhed; der er pulverslukkere ombord. Og en af dem har et manometer, som viser grønt. Og jeg har monteret et brandtæppe på skottet mod cockpittet. Storartet. Men vi vil anskaffe os en automatisk motorbrandslukker. Så er den ged barberet, vil jeg mene.

Motor

Motoren er et kapitel for sig selv. En gammel Buhk, renoveret hvad angår manifoil og udstødning, og snart hvad angår generator. Men den skal gåes efter i sømmene. Det alt for trange motorrum gør ikke den opgave attraktiv. Motoren skal gøres ren, måske males. Et par slanger skal udskiftes, de ser lidt medtagne ud i et hvert fald. Og impeller, anoder og kilerem skal efterses. Og skifte olie selvfølgelig. Bådudstyrsforretningerne har noget kemi, man kan hælde i tanken for at forhindre dieselpest. Men vi får se, om det er det, vi skal bruge våre lommepenge til.

Skruen mangler en split.

Sælgers opgave:

Så nu afventer vi bare sælgers kæreste, som skal ordne dieseltank, generator, wc-slanger, montere skot og kabinetdør... Og så er der en hel del småsløjd, men det er jo bare hyggeligt. Og polere op messinglamper, få lamper, som ikke lyser, til at lyse, tømme skabe og underkøjer for skrammel, som ikke kan bruges af os... masser af arbejde, masser af hygge.

Anskaffelser

motorbrandslukker 395,00 Heller

kasteline og 189,00 Heller

nødblus m/ beholder 645,00 Palby

truthorn 89,00

net til søgelender 640,00 watski

redningsveste 795,00 watski

jakke Dorthe

gult set til D. og 200,00 Harald

børnene 200,00 Harald

ankerkugle 50,00 Heller

pøs 100,00 Heller

fenderstrømper 115,00 watski, for dyrt, laver dem selv

fjederlugeholder 169,00 x 2 Palsby

myggenet 149,00 Heller

kompas 770,00 watski

genua 2500,00 Quantum brugt

nyt storskøde

renover agterstagsstrammer

holdere til spilhåndtag

sprayhood 20000,00 ?

bomtelt

foldebord og 1 stol 300,00 Harald f

bovspryd 1500 Heller

søgelender åbnes

ankerrullearm for og agt

ankerline på hjul 2000,00 watski

paraplyankerbeholder 570,00 watski

rukkemadrasser og

lagenlærred

enkel kogeplade 159,00 Harald

1 plaid har vi

gardinstænger

gardiner

tv og antenne 700,00 Heller

sengelinned og håndklæder

2 sort plastbeholdere til brusebad 80,00 x 2 watski

holder til wc-papir

nyt bord

12 v støvsuger 450,00 Heller

cykler 995,00 X2 watski julegave

sækkevogn 139,00 Harald

gummibåd 2000,00 brugt

sejlehandsker

plexiplade til nedgang 500

polermaskine 698,00 watski

smart techt tragt til diesel 170,00 watski

total: 5911,00

allerede købt 2200,00

transportpenge

havnepenge

op og ned 1100,00

xxxx

tempo krom Andantevej 1 Herlev 44844060

Min Grinde

En awsome båd, simpelthen, en flydende ø...

Grinden er voldsom og alligevel ikke,

ikke når man ser på tallene.

Her på bloggen vil jeg føre dagbog over reperationer og forandringer;

reparation af agterstagstrammer,

åbne søgelænder fortil, så det er nemmere at komme om bord,

nye hjul til genuaindhaler,

måske modifisere rorpind,

pantry,

nyt bord i sallonen,

shine hovedskot op,

ny sprayhood og telt,

ja, men du milde, der er bare så meget... og det meste er sjovt.