Klargøring og innovationer.


Rulleforstaget
Rulleforstag er nyt for mig. Hverken skolebådene eller min afholdte spidsgatter har den slags moderne udstyr, men det har Grinden. Rulleforstag og rullebom. Moderne er vel ikke ordet, avanceret, elaboreret... jeg mener, det er jo teknikker, som har været kendt i henved 100 år.

Så vidt jeg kan rekonstruere af hændelsesforløbet, da jeg riggede Grinden af for vinteren, lod jeg forstaget hænge fast i mastetoppen. Det indtryk forstærkes af, at den nederste del af forstaget var bundet til masten med en sejlsing. Men her til foråret, da masten skulle ud af masteskuret, ja, så var forbindelsen mellem forstag og mastetop væk.

Underligt, for vi er ikke plaget af tyveri i vor havn, Sundby Sejlforening. Der er livsvarig eksklusion for tyveri af en hver art, om det så er en pilsner. Så i hverdagen er det ikke noget, vi bekymrer os om.
Og for nærværende skribent, jo jo, det sker, at der sjuftes lidt, at ting forsvinder ud af øk-systemet på mystisk vis, men alligevel, nej, dimsen, som forbinder forstaget med masten ligger ikke i skuret eller andre steder i min umiddelbare nærhed; den er væk. Simpelthen.

Når man nu er skolet gennem magne år med en gammel spidsgatter, er man vandt til at finde på løsninger. Skuret er fyldt med snedige og underlige dimser og dingenoter, som måske kan komme til nytte en dag, om ikke for en selv så for en af sejlerkammeraterne. Men nej, blandt de 15 vantskruer, jeg har gemt, var der ingen som havde en flaske, der passede til gevindstangen på 14 mm som afslutter forstaget.

Lad mig lige skitsere udfordringen; rulleforstaget er af mærket Profurl. Det var forbundet til mastetoppen med et gevindstykke og et eller andet og fire tokler. De fire tokler indikerer, at der allerede har været en Klarenbergløsning der oppe i en mindre elegant udforming. (Klarenberg er et Sundbyudtryk, introduceret af sejlerkammeraten Peder Spar, og viser til en panikløsning, en løsning i en snæver vending, tit opfølget med et: ”Hvad fanden, det holder min tid ud!”)

Importøren af Profurl holder til i Kolding, og viste sig at vær en hjælpsom herre. Genvindstykket for enden af forliget forbindes til mastetoppen med en vantskrue. Så mig ned til den lokale udstyrspusher Bue Net. Og heldige mig, små 300 kr for en mega stor vantskrue, det var under halv pris af hvad, jeg frygtede.

Og flasken entrede genvindstangen uproblematisk. Det problematiske er, at gevindstykket kun er 15 mm langt, og jeg har jo ikke en kinamands chance at ramme de to borede huller, som har gjort det muligt at sikre overgangen med en split, dersom jeg borer et hul i flaskens genvindstykke. Men en kørner og smadre gevindet, så forbindelsen ikke kan arbejde sig åbent, det er vist løsningen.

Nå, så vidt, så godt. Næste opgave er så at fæste vantskruens gaffel til beslaget i mastetoppen. Her må en sjækkel og en låsemutrik være løsningen, og så henstår det kun at sikre, at forstaget har den rette længde; 1122 mm ifølge de tekniske specifikationer.

Os lidt krukkede sejlere bruger ikke Vindex. Så der kommer en klubstander i mastetoppen. Jeg tror ikke, jeg monterer en VHF antenne, selv om alt isenkrammet er der oppe, så nær som den hvide pind.

Fald er af wiere med en indsplejset tovende. Når sejlene er sat, er al spænding i wierene, så de lidt slidte tovender handler kun om æstetik. Næste år kan det ske, at jeg skifter wierefaldene ud med de nyudviklede tovfald. Men så skal jeg nok ind og skifte hjul i mastetoppen, og det er knapt umagen vært.

Ellers er det rutine, det som er gjort med masten; vask, en eller anden overfladebehandling, glidemiddel i hulkælen. Brunhilde har jo rullebom, så det er vigtigt, at al friktion minimeres.



Ellers?
Ahh ... et par tre detaljer før søsætning:

Søventiler

Grinden har rigtig mange søventiler. To af dem har en særpræget placering; vandet kommer ud mellem ror og skrog! Nu fortæller Grndeklubbens anvisninger, at ventilerne er af god kvalitet. Men selvfølgelig skal der kravles rundt med en lommelygte i munden, messingbørste og et passende brutalt sindelag. Bevares, lidt grønne var de da, men da det grønne blev børstet væk, så de helt fine ud. Spændbånd og slanger havde det også fint. Men det er da utroligt, at konstruktøren har placeret to søventiler ovenfor hinanden helt agter; en for afvanding af dæk, den anden for cockpittet. Jeg ville nu have slået nogle af dem sammen. Men det bliver, som det er.

Skrueaksel og pasfedre

Skruen på Brunhilde er en traditionel 3 bladet sag. Godt tæret i overfladen, må håbe den holder nogle år. Men den var løs på skrueakselen. Og så er det, at udfordingerne med gamle både melder sig. På et eller andet tidspunkt har en eller anden byttet den oprindelige skrue ud med en anden knapt så oprindelig. Noten i skrueakselen er bredere end noten i skruen. Så Pasfedren eller hvad den nu benævnes, den der pind i notstål, har arbejdet frem og tilbage i noten i skrueaksen og slået den lidt ud af facon.

Heldige mig, jeg havde fået et kraftig stykke rustfri stål op under neglerne en gang... inde i det stykke lå der lige den der pasfedre, jeg skulle bruge. Blot noget med en fil og en vinkelsliber, OK i omvendt rækkefølge, og en nedstryger, og så fjerne alt det, som ikke er en pasfedre. Der var en hel del rustfrit stål, som ikke skulle blive til Grinde.
Af forskellige omstændigheder, distraktion og almindelig udugelighed, kom jeg til at måtte lave to forsøg, med en lille skade i fingren pga vinkelsliberen til følge. Det sidste for søg lykkedes, så nu sidder skruen godt fast i akselen.

Prædikestolen

Til trods for min behændighed og sagnomspundne held, var jeg lige ved at ramle i karret her sidst på året. Søgelænderet på Grinden er voldsomt højt. For højt. Og i stedet for at beskytte mig, var det årsag til, at jeg var ved at ramle over bord, da jeg skulle i land med en hynde i favnen.

Så søgelænderet skulle modificeres. Men en smed skal have 3000 kroner for at krølle røret og svejse det sammen igen, foruden at det ikke er smukt, designmæssigt. Så jeg fandt på en løsning:

Den fremmeste del af det øverste etage af gelænderet skæres af. Så står jeg der met et bugtet rør, 25 mm i diameter.
Nu har jeg adgang til en drejebænk, så jeg drejede to sylindere, som passede ind i rørene. Når jeg satte den afsavede stump på, kunne det dreje, så jeg havde lavet mig en låge af en slags. Lidt filen og saven, og det afsavede stykke lagde sig pænt ned på sylinderen. Et par tre småting, og anordningen fungerer storartet. Umiddelbart kan man ikke se, at søgelænderet er modificeret, og det er nemt at håndtere. Den nærmere tekniske beskrivelse skal ledsages af tegninger eller fotos.... kommer senere.